Web3, eller web 3.0, er fremtidens internet. Et internet, hvor produkter og tjenester i høj grad er tilgængelige på blockchains i stedet for i tech-giganternes databaser. Det betyder, at digitale aktiver kan ejes ligesom fysiske aktiver – noget, der i dag ikke er muligt i samme omfang. Denne ultimative guide består af over 4.000 ord og 4 videoer.
Lær alt om web3, digitale aktiver, og hvordan man kan investere i denne teknologiske innovation.
Naviger ved at klikke på et kapitel i venstre side.
Hvad er Web3?
What is Web3? – Harvard Business Review:
Web3 forklares ofte som “næste generations internet”. Det skyldes de enormt store forandringer, som teknologien indebærer. Web3 er en vision om næste generations internet, hvor brugerne selv ejer deres data, deres digitale aktiver og deres identitet.
Teknologien bygger på blockchains, smart contracts og kryptowallets i stedet for tech-giganternes servere. Web1 lod os læse, Web2 lod os skrive og dele – Web3 lader os også eje.
Kort om internettets 3 epoker
Internettets historie inddeles ofte i tidsperioder eller epoker. Det sker ud fra, hvordan det er blevet brugt, og hvilke funktioner der har været tilgængelige online.
Det begynder med web1, som er perioden, hvor internettet primært var en vej til information (envejskommunikation).
Derefter kom web2 med sociale medier og stor social interaktion mellem brugerne (tovejskommunikation). Med web2 blev der taget et stort skridt mod at “viske grænsen ud” mellem fysisk og digital interaktion. I dag er mange eksempelvis mere sammen med deres venner digitalt end “in real life”.
Med web3 bliver også værdioverførsel og digitalt ejerskab muligt. Alt fra tøj og avatarer til billeder og billetter kan købes og sælges direkte online. De er ikke længere registreret på centraliserede servere, men på blockchains.

(Billedkilde: Money Training Club)
Blockchains er den tekniske løsning
Teknologien, der muliggør web3, er blockchains. Kort fortalt er det decentraliserede databaser, som ingen enkelt virksomhed eller stat har magten over. De digitale aktiver er registreret på blockchains i form af NFT'er og kryptovalutaer og kan derfor ejes personligt.
Blockchains forbindes ofte med bitcoin og andre kryptovalutaer, men teknologien bruges i dag af flere virksomheder til at sikre informationsflowet mellem forskellige parter i et netværk. En blockchain kan altså bruges uden kryptovalutaer.
Hvordan vil det påvirke os?
Web3 visker grænsen ud mellem den fysiske og den digitale verden. Det sker ved, at en ekstremt vigtig komponent tilføjes internettet – digitalt ejerskab.
At købe en trøje i en fysisk butik, som derefter kun må bruges til Danmarks landsholds hjemmekampe, lyder absurd. Du vil selvfølgelig selv vælge, hvor og hvornår du bruger trøjen – og sælge den, hvis du ikke længere vil have den. Men indtil videre har digitalt ejerskab fungeret sådan. Det, du køber i et spil, et program eller en app, kan kun bruges dér og kan ikke sælges videre.

(Billedkilde: Analytics Vidhya)
Med web3 er det i stedet dig, der er ejeren – for alvor. Digitalt ejerskab skaber også helt nye markeder, funktioner og tjenester online. Det bliver en slags digitalt parallelsamfund, hvor alt fra nye erhverv til samfundsfunktioner opstår.
Vil du gå i dybden, anbefaler vi Ethereum Foundations introduktion til web3 på ethereum.org.
Investér i web3
Investeringer i web3 kan opdeles i teknisk infrastruktur, betalingsmidler og digitale aktiver. Nedenfor præsenteres eksempler i form af aktier, fonde, kryptovalutaer, digitale aktiver og DeFi.
Teknisk infrastruktur – Aktier i teknologiselskaber
Virksomheder, der udvikler dele af web3, er blandt andre:
Roblox – En af verdens største spilverdener.
Microsoft – Softwareudvikling.
Meta Platforms – Tidligere Facebook, som efter eget udsagn vil skabe sit eget metaverse.
Unity – Multiplatform til spiludvikling.
Amazon – Verdens største e-handelsplatform.
Apple – Mobil og teknologi.
Samsung – Mobil og teknologi.
Coinbase – Kryptovalutaer.
Block – Betalingsløsninger.
Fonde og lignende

1. Metaverse Portfolio
Handelsplatformen eToro tilbyder handel med porteføljer med forskellige temaer. De minder om fonde, da en portefølje består af aktier i flere forskellige selskaber. Med Metaverse Portfolio får du en bred risikospredning på tværs af branchen.
* eToro er en investeringsplatform med flere aktivklasser. Værdien af dine investeringer kan stige eller falde. Din kapital er i fare.

2. Go Blockchain
Den svenske aktiefond Go Blockchain investerer i virksomheder, der primært udvikler blockchains eller i høj grad forventes at drage fordel af denne teknologiske innovation. Da web3 forudsætter blockchain-teknologi, kan en investering i fonden delvist være en investering i web3.
Betalingsmidler – Kryptovalutaer
Grundforudsætningen for web3 er, at information håndteres på decentraliserede blockchains. På blockchains kan man bygge alt fra spil til digitale verdener og gennemføre betalinger. Alle overførsler af betalingsmidler forventes at ske med forskellige kryptovalutaer.
En måde at investere i et voksende web3 på er at købe de kryptovalutaer, man forventer vil stige i efterspørgsel. Eksempler på kryptovalutaer er følgende:

1. Bitcoin
Verdens største kryptovaluta. Betragtes ofte som “digitalt guld”. Bitcoin blev skabt i 2009 af en ukendt person/gruppe under pseudonymet Satoshi Nakamoto.

2. Ether
Kryptovaluta, der bruges på blockchainen Ethereum. Bruges til at betale for transaktioner såsom betalinger, overførsel af digitale aktiver eller udrulning af smart contracts.

3. Enjin
En kryptovaluta, der ofte præsenteres som “gaming-valutaen”. Enjin er en blockchain- og NFT-platform, og ENJ er platformens egen kryptovaluta.

4. Sand
Kryptovalutaen, der bruges i metaverse-verdenen The Sandbox. Projektet har flere kendte investorer. Deres kryptovaluta SAND bruges i deres eget metaverse.

5. Mana
Decentraland minder meget om The Sandbox. En digital verden (metaverse), hvor brugerne forventes at bygge deres egne samfund. I den digitale verden kan eksempelvis kunstnere holde koncerter og museer have digitale udstillinger. Eksempelvis har det traditionsrige auktionshus Sotheby's et virtuelt galleri i Decentraland.
Digitale aktiver – NFT'er
Ligesom man i den fysiske verden kan investere i eksempelvis ejendomme, kunst, musikrettigheder og lån, kan der også foretages lignende investeringer inden for Web3. Investeringsmulighederne vil stige kraftigt, i takt med at den nye digitale verden vokser frem.
I dag findes der eksempelvis NFT'er, der er kunst, genstande i spil, billetter og landområder i digitale verdener. Men meget er stadig på et eksperimenterende stadie, så investeringer bør betragtes som højrisikoinvesteringer. Eksempler på kendte NFT'er:
Bored Ape Yacht Club – Bored Ape Yacht Club er en NFT-samling på Ethereums blockchain. Den har fået meget stor opmærksomhed, da flere kendte personer har investeret og ejer en NFT fra kollektionen.
NBA Top Shot – NBA Top Shot er klassiske samlekort – bare i digitalt format. Hvert kort viser højdepunkter fra den amerikanske basketballliga.
Land i The Sandbox – The Sandbox er et af de største metaverse-projekter. Den digitale verden består af et fast antal landområder, hvor brugerne kan bygge alt fra spil og huse til digitale koncertområder.

DeFi – Veksling, lån og opsparing
Med blockchain-teknologien følger et øget digitalt ejerskab. Jo flere mennesker der ejer noget digitalt, desto mere handel vil der finde sted. Det handler om alt fra at veksle forskellige kryptovalutaer til hinanden til “digitale loppemarkeder”, hvor samlekortspil, outfits og emojis købes og sælges.
Flere af de decentraliserede tjenester inden for veksling og finansielle tjenester (DeFi) skaber investeringsmuligheder.
Udlejning af datalagring
Likviditetspuljer
Mining
OBS: Investeringer i kryptovalutaer, NFT'er og web3-selskaber er højrisikoinvesteringer. Værdien kan hurtigt falde kraftigt, og du kan miste hele det investerede beløb. Investér aldrig penge, som du ikke har råd til at tabe.
Fra Web1 til Web3
The future or all hype? – Web 3:
Den enkleste måde at forklare web3 på er at se på, hvordan internettet har udviklet sig – stadier, der ofte kaldes web1, web2 og web3.
Web 1
Web1, eller web 1.0, beskriver, hvordan internettet var opbygget og blev brugt i 90'erne. I løbet af det årti fik flere og flere privatpersoner og virksomheder adgang til internettet, og hjemmesiderne blev primært brugt som informationsportaler. Internettet blev først og fremmest brugt til at søge information, og hjemmesiderne blev også bygget ud fra det.

Selvom der kom flere og flere webshops, kan det stadig ses som “envejskommunikation”, hvor de besøgende tog del i den information, der var tilgængelig. At lave en hjemmeside eller på anden måde udgive materiale på internettet var kompliceret.
Web 2
Web 2 er næste trin i internettets udvikling. I stedet for blot at modtage information blev internettet en platform for interaktion. Med sociale medier, blogs, vlogs og podcasts opstod en helt ny måde at kommunikere på.

Nu handlede det ikke længere kun om at “forbruge” information, men også om at skabe indhold, udgive og interagere.
Det skete på platforme, som især store internationale virksomheder har skabt, såsom Facebook, Google, TikTok osv. Det er dermed disse virksomheder, der reelt ejer det indhold, der skabes på deres platforme.
Web 3
Den store forskel mellem web2 og web3 er ejerskabet. Gennem dApps og tjenester på blockchains er det ikke længere de store teknologiselskaber, der ejer alt, hvad der skabes og udgives på internettet. I stedet kan en skaber eje sit eget indhold og dermed eksempelvis sælge rettigheder, udleje dem eller på anden måde bruge sine digitale aktiver.

Nogle af hjørnestenene i web3 beskrives nærmere nedenfor:
1. Internet på blockchains
Information kan gemmes på blockchains i stedet for i enkelte virksomheders databaser. Det er grundlaget for web3, og det er disse blockchains, der gør det muligt at eje digitale aktiver.
2. Decentraliseret information
Med Web 2 lagres al information i virksomhedernes gigantiske databaser. De har ejerskabet og kan eksempelvis nægte en person adgang til tjenesten eller censurere den. Det betyder også, at nogle bliver udelukket fra disse platforme.
Eksempel: Et eksempel er, at Donald Trump blev blokeret fra X (tidligere Twitter), mens han var præsident i USA. For mange kan det virke positivt, at de sociale platforme “tager deres ansvar”, men samtidig betyder det censur på deres præmisser.
Hvad sker der, når platformene styres eller i høj grad påvirkes af udemokratiske stater? Web 3 kan i stedet betyde, at information er tilgængelig decentralt på blockchains. Det betyder, at ingen enkelt centraliseret part har mulighed for at påvirke adgangen.
3. Ejerskab
Det revolutionerende ved blockchains er, at de muliggør digitalt ejerskab uden kontrol fra en central part.
I dag findes der allerede digitalt ejerskab over kryptovalutaer og NFT'er, men med et udbygget web3 kan det handle om alt fra kontrakter og aftaler til abonnementstjenester og andre digitale produkter/tjenester.
4. Sikre digitale overførsler
At sælge og købe digitale ting har hidtil indebåret en stor risiko. Køber og sælger skal stole på hinanden, for at handlen kan gennemføres. Den eneste måde at gennemføre sikre betalinger på har været at bruge en sikker tredjepart, eksempelvis Klarna, som dermed påtager sig risikoen.

(Billedkilde: P2P Market Data)
Men med blockchains kan der laves smart contracts, der automatisk flytter de digitale aktiver. Det sker, uden at parterne overhovedet behøver at vide, hvem modparten er.
5. 3D-interaktion
Med digitale verdener og VR-briller forventes web3 at tilbyde interaktion i 3D. Det er dog ikke noget nyt, da 3D længe har eksisteret blandt andet i gamingbranchen.
Web3 forventes dog at gøre det mere udbredt og også i flere brancher (læs mere om digitale verdener under overskriften “Metaverse”).
6. Reklamer og personlige oplysninger
Mange tror også, at web3 vil medføre en ny måde at håndtere personlige oplysninger på. Den, der surfer i dag, deler en mængde information, som tech-giganterne får adgang til. Information, som de derefter kan sælge til hvilke virksomheder som helst, der så skaber personligt tilpassede reklamer.
Med blockchain-teknologi kan det ændres, så man selv vælger, hvilke oplysninger der skal være offentlige.
Forskelle i tabelform
Der er meget information at tage til sig, når man læser om forskellene mellem Web1, Web2 og Web3. Derfor har vi valgt at vise de vigtigste forskelle i tabellen nedenfor.
Web1, Web2 og Web3:
Internettets udvikling | Web1 | Web2 | Web3 |
|---|---|---|---|
Indholdet | Læses | Skabes og deles | Skabes, deles og ejes |
Teknologi | HTML | Flere programmeringssprog | Blockchains |
Digitale verdener | Nej | Styret af virksomheder | Decentraliserede alternativer |
Datalagring | Enkelte servere | Cloudtjenester og tech-giganter | Blockchains, der sikres af brugerne |
Betaling | Til virksomheder | Til hinanden – via virksomhedernes platforme | Direkte til hinanden med kryptovalutaer |
Styring | Enkelte virksomheder | Enkelte virksomheder | Virksomheder og decentraliserede organisationer |
Web3's byggesten
Indtil videre har der været tydelige forskelle mellem den fysiske og den digitale verden. Det skyldes især, at digitalt ejerskab knap har været muligt. Men grænsen bliver mere utydelig, i takt med at et “internet af blockchains” udvikles, digitalt ejerskab vokser frem, og finansielle tjenester også bliver decentraliserede.
I fremtiden kan den digitale økonomi være opbygget ligesom økonomien i et samfund. Den eneste forskel er, at alt er digitalt. Mennesker vil købe og sælge ting til hinanden, belåne deres ejendele, give gaver og deltage i sportskonkurrencer… Vi kommer altså ikke til at opføre os anderledes, men det vil i højere grad foregå digitalt.
Nedenfor beskrives fire af byggestenene i Web3.
Kryptovalutaer
På blockchains bruges kryptovaluta til at betale for produkter og tjenester, men også til at gennemføre transaktioner på blockchainen. De forskellige kryptovalutaer har hver deres anvendelsesområder og økonomiske økosystemer. Den største kryptovaluta er bitcoin, og mange tror, at bitcoin vil blive betragtet som “digitalt guld” i web3. Som stammen på et træ, hvor grenene er andre kryptovalutaer med unikke egenskaber.
Med kryptovalutaer bliver web3 tilgængeligt for mennesker over hele verden – uanset køn, alder, politisk holdning eller nationalitet. Mange mennesker står stadig uden for dagens finansielle system.

Sammenlignet med nutidens samfund
Alle samfund bruger penge til at fremme handel og økonomisk vækst. Ligesom sedler, mønter og bankpenge bruges i samfundet i dag, vil kryptovalutaer blive brugt i den digitale verden – web3.
DeFi
DeFi står for “decentraliseret finans” og betegner finansielle tjenester, der er tilgængelige på blockchains og dermed ikke styres af en centraliseret part.
Disse tjenester er bygget op af smart contracts og betyder eksempelvis, at kryptovaluta kan udlånes, belånes eller veksles via disse automatiserede kontrakter. Modparterne behøver hverken at stole på hinanden eller gå gennem en centraliseret part (eksempelvis en bank), når der handles med digitale aktiver og kryptovaluta.

Sammenlignet med nutidens samfund
Handel mellem to personer kan foregå direkte med kontanter, uden at en tredjepart behøver at være involveret. Den ene person betaler, og den anden udleverer varen. Parterne stoler på hinanden, fordi de er på samme fysiske sted.
Det har hidtil været umuligt i den digitale verden, fordi parterne har skullet stole på hinanden – eller gå via en tredjepart. Med kryptovalutaer og smart contracts er det problem løst.
NFT'er
NFT'er er unikke digitale aktiver, hvis ejerskab bevises via blockchain-teknologi. De forbindes ofte med digital kunst, men det kan være alt fra koncertbilletter og aftaler til beviser på digitale abonnementer. En branche, hvor NFT'er er vokset ekstremt hurtigt, er gaming.
En NFT i gaming kan være et sværd, en bil eller et spillekort. Forskellige ting, der bruges i spil. Men i stedet for at være registreret i spilvirksomhedens database er de registreret i en database på en blockchain. Det gør det muligt at overføre dem til andre, sælge dem på markedspladser osv.

Sammenlignet med det fysiske samfund
Kunst, tøj og smykker er bare et par eksempler på, hvordan vi mennesker udtrykker vores personlighed og viser, hvem vi er. På samme måde kan digitale udtryksformer skabes ved hjælp af NFT'er.
Lidt forenklet kan man sige, at alt, der kan skabes digitalt, kan ejes som en NFT. Forskellen fra kryptovalutaer er, at en NFT er unik (ikke-fungibel). Med andre ord er udbuddet tydeligt begrænset. Desuden har en NFT en funktion, der tydeligere kan sammenlignes med fysiske ting.
Tip! Lær mere om NFT her.
Metaverse
Metaverse beskrives ofte som virtuelle verdener (samfund), hvor brugerne kan interagere med hinanden på samme måde som i fysiske samfund. Præcis hvad metaverse er eller bliver, er dog meget usikkert. Der findes ingen præcis definition af begrebet, og mange virksomheder har brugt metaverse som et såkaldt “buzzword” for at skabe mere interesse for deres produkter og tjenester.
Det nævnes meget ofte, at metaverse vil betyde interaktion via VR og 3D. Det ville betyde, at konferencer, sportsbegivenheder og andet kunne opleves i 3D – uden at være fysisk til stede. Et større computerspil kan også betragtes som et metaverse. Det forudsætter, at tingene i spillet er NFT'er, at spillerne kan interagere med hinanden og betale med kryptovaluta. Et lille digitalt samfund med sine egne regler og vilkår.

(Billedkilde: Crayta)
Sammenlignet med det fysiske samfund
I dag er mennesker eksempelvis sammen hjemme hos hinanden, på pubben eller til en fodboldkamp. Hvert sted har sine sociale regler, statussymboler, betalingsmidler og måder at interagere på. De kan dermed sammenlignes med små unikke metaverses.
Denne digitale verden skal have sin egen økonomi, sit eget indhold og sine egne oplevelser, hvor alt, der sker, foregår “live” / Nicklas Andersson på Avanza.se
Eksempel – Hvordan fungerer web3?
Hvis du køber en fysisk ting (eksempelvis en mobiltelefon), ejer du den. Du kan bruge den, låne den ud, sælge den eller smide den ud. Som ejer har du fuld kontrol over ejendelen. Du bestemmer også selv, hvem du vil tale med, og hvilke oplysninger om dig selv du vil dele.
Hvis du køber et digitalt produkt i web 2, har du derimod ikke fuldt ejerskab og kontrol over produktet. Køber du en hammer i spillet Roblox, er den registreret på Roblox' server, og du kan hverken tage den med ud af spillet eller selv råde over den. Køber du et digitalt billede, er det meget svært at bevise ægtheden, og at du er eneejer.
Alle betalinger skal også gå via en tredjepart (banken), hvilket betyder, at transaktioner til brugere i andre lande er langsomme, dyre og nogle gange besværlige. Som vist ovenfor er det virksomheder, der styrer, uanset om det gælder ejerskab, transaktioner eller håndtering af information.

(Billedkilde: uxdesign.cc)
Med web3 kombineres den fysiske verdens mulighed for virkelig at eje ting med digital, grænseløs interaktion. Du ejer virkelig billeder og avatarer og kan sælge dem videre, når du ikke længere har brug for dem.
Du kan foretage betalinger og overførsler uden at gå via en tredjepart og selv bestemme, hvilke oplysninger tech-giganterne må få adgang til.
Er Web3 fremtiden?
Why some see Web3 as the future of the Internet:
Web3 er fremtiden – men hvordan fremtiden kommer til at se ud, er ekstremt svært at spå om. Ligesom det var umuligt at spå om internettets fremtid i begyndelsen af 00'erne, er det i dag svært at afgøre, hvordan Web3 vil vokse frem.
Samtidig kan Web3 være et såkaldt buzzword, som nogle virksomheder kun bruger for at vise, at de er på forkant med den teknologiske udvikling.
Teknologien er allerede her
De tekniske grundsten for web3 er allerede på plads – i form af blockchain-teknologi, der muliggør digitalt ejerskab af NFT'er og kryptovalutaer.
I begyndelsen satsede flere tech-giganter stort på web3, herunder Meta Platforms og Microsoft. I de senere år har flere af dem dog valgt at skrue ned for deres satsninger. Meta, der skiftede navn fra Facebook i 2021 for at satse på metaverse, planlagde ifølge en Bloomberg-artikel fra december 2025 at skære op til 30 % af budgettet til sin metaverse-forretning i 2026 og bruge flere ressourcer på AI.
Grundteknologien for web3 – blockchains, smart contracts og kryptowallets – fortsætter dog med at blive udviklet. Nedenfor ser du statistik over antallet af aktive web3-udviklere pr. måned siden 2015.
Aktive udviklere 2015–2026:

(Billedkilde: Developer Report)
Tendensen er allerede her
Også digitale tendenser peger på, at web3 bliver fremtidens internet. Det ses ikke mindst i gamingbranchen, hvor folk online gerne bruger tid og penge på udseende og statussymboler, der kun er digitale. På samme måde som penge bruges på tøj, smykker og køretøjer i den “rigtige” verden.
Billedet nedenfor viser udviklingen i markedsværdien for “non-fungible tokens” ifølge tal og statistik fra CoinGecko.
NFT-markedsværdi 2020–2026:

(Billedkilde: CoinGecko)
I eksempelvis Fortnite og Roblox bruger spillerne meget store summer på såkaldte skins, uden at det giver nogen fordel i spillet. Den måde, mennesker agerer på i den fysiske verden, flytter i stigende grad over i den digitale verden. Dermed er der heller ikke langt til små metaverse-verdener.
Web3 er teknologien, der er forudsætningen for denne udvikling. Metaverse, NFT og kryptovalutaer er byggesten i det nye internet, der vokser frem. Et internet 3.0.
Svært at definere
Det er stadig meget svært at definere web3. Udviklingen af web3 kan sammenlignes med internettet i midten af 90'erne. Grundstenen, internettet, var på plads, men derefter krævedes udvikling af både teknologi og brugervenlighed, før det blev en selvfølgelig del af samfundet.
Ny teknologi bliver ofte et “buzzword”
Web3 er også et “buzzword”, dvs. et ord, der får stor opmærksomhed i medierne, og som virksomheder gerne bruger både i markedsføring og virksomhedspræsentationer. Når store teknologiske innovationer vokser frem, er det meget almindeligt, at de bliver såkaldte buzzwords. I 90'erne skulle alle virksomheder arbejde med “IT” – uanset branche og kompetencer. Det var dér, de store investeringer blev foretaget, og alle aviser skrev, at IT var fremtiden. Det endte med, at IT-boblen bristede…
Ganske vist revolutionerede internettet samfundet, men rigtig mange af de virksomheder, der voksede frem i 90'erne, gik konkurs. Derefter fulgte et mere afbalanceret syn på IT, og den digitale infrastruktur fik lov at vokse frem gradvist.
På kort sigt kan web3 altså ses som et buzzword – men på lang sigt er web3 næste skridt i internettets udvikling.
Kritik af Web3
How Ethereum and Bitcoin are trying to go green:
Web3 er et diffust begreb, og hvordan tredje generations internet præcist kommer til at se ud, er svært at forudsige. Det betyder også, at noget af den kritik, der rejses, kan være berettiget – mens anden kritik bliver helt irrelevant i fremtiden. Her præsenteres noget af den kritik, der findes af web3.
Miljøaspektet
Web3 forudsætter blockchains, og flere af dem bygger på proof-of-work, herunder bitcoin. Det kræver et stort energiforbrug at drive blockchainerne, hvilket de har fået en del kritik for. Et stort energiforbrug anses af nogle for at give en større miljøpåvirkning.
Til web3's forsvar skal det siges, at flere blockchains i stedet bruger proof-of-stake eller andre valideringsprocesser. De kræver betydeligt mindre energi.

Skat
Hvordan skal der betales skat af en NFT? Hvordan skal skatten beregnes, når kryptovalutaer bruges til betaling på tværs af flere forskellige blockchains? Reglerne varierer fra land til land.
For NFT'er kan beskatningen afhænge af, hvilket aktiv en NFT repræsenterer. I henhold til EU-direktivet DAC8 skal udbydere af kryptotjenester i EU desuden indsamle oplysninger om kundernes transaktioner fra 2026, og den første indberetning til skattemyndighederne sker i 2027. Det, der stadig er besværligt, er at beregne gevinsten, når man har foretaget mange transaktioner på tværs af flere blockchains.
Lovgivning
Hvem har ansvaret for en database, der er decentraliseret, og hvor mennesker kan interagere fra hele verden? I modsætning til at stater kan stille krav til Facebook og Google, kan der opstå svære juridiske spørgsmål, når privatpersoner kan eje ting digitalt.
Det skyldes, at der ikke længere er et teknologiselskab, der kan stilles til ansvar. Blockchains skaber også mulighed for anonymt ejerskab, hvilket gør det endnu mere kompliceret.

Til web3's forsvar er reguleringen allerede nået et godt stykke i EU. Siden den 30. december 2024 har EU's forordning om markeder for kryptoaktiver (MiCA) fundet fuld anvendelse. Den stiller krav til udstedere af kryptoaktiver og stablecoins samt til handelsplatforme og opbevaringstjenester, som skal have tilladelse.
I Danmark er Finanstilsynet den ansvarlige myndighed. Helt decentraliserede tjenester, som mange DeFi-protokoller, falder dog i vid udstrækning uden for MiCA.
Er der brug for det…
Web3 beskrives ofte som et fremtidigt internet, hvor mennesker mødes via VR-briller i digitale 3D-verdener. En verden med store ligheder med den fysiske verden – med butikker, konferencer, mødesteder og sportsarenaer. Men er der brug for det? Er der behov og efterspørgsel efter endnu mere udbygget digital interaktion?
Til web3's forsvar kan det siges, at udviklingen har gået i den retning i lang tid – med et “boost” under coronapandemien. At holde digitale møder, være sammen via spilplatforme og betale for digitale aktiver er allerede hverdag. Det store spring kommer, når web3 er etableret, og de digitale aktiver ikke tilhører tech-giganterne, men faktisk er personlig ejendom.
Fordele & ulemper
Fordele ved Web3
Ulemper ved Web3
Ofte stillede spørgsmål om Web3
Web3, også kaldet web 3.0, er en vision for en ny generation af internettet, hvor brugerne har mere kontrol over deres data, identitet og digitale aktiver. Ofte ved hjælp af blockchain-teknologi og kryptovalutaer.
Web3 er den teknologiske udvikling, der betyder et internet baseret på blockchains og dermed mulighed for at eje sine egne digitale aktiver. Med denne teknologi kan digitale verdener (metaverse) skabes.
Web3 betyder, at ting på internettet kan ejes personligt. Det skyldes, at de er registreret på blockchains og ikke i tech-selskabers databaser. Mange forventer også, at web3 vil resultere i digitale samfund med egne økonomiske økosystemer.
Web3 bygger på decentraliserede blockchains. Betalingsmidlet på blockchains er kryptovalutaer. Det er dermed det mest praktiske betalingsmiddel, når der bruges blockchains.
Det er umuligt at sige et bestemt år, hvor web3 er etableret i samfundet. Den teknologiske udvikling går ganske vist hurtigt, men samtidig er begrebet diffust. Man kan bruge web3-tjenester i dag – men der er lang vej, før det helt har overtaget web2.
Læs gerne vores guide om NFT. Blockchains, kryptovalutaer, metaverse, DeFi og NFT er de byggesten, web3 er bygget op af.
Du behøver ikke nødvendigvis kryptovaluta for at bruge Web3. Du kan oprette en kryptowallet gratis og udforske mange web3-tjenester uden at købe noget. Vil du foretage transaktioner på en blockchain, skal du dog som regel bruge et lille beløb i kryptovaluta til at betale gebyrerne, også kaldet "gas fees".
Ja, selve blockchainerne er meget svære at manipulere, men der er andre risici forbundet med Web3. Smart contracts kan eksempelvis indeholde fejl, og svindel – såsom phishing og falske projekter – er udbredt. Brug derfor etablerede tjenester, test med små beløb, og del aldrig din "seed phrase" med nogen.
I EU gælder MiCA-forordningen, som blandt andet kræver, at kryptobørser og opbevaringstjenester har tilladelse. I Danmark er det Finanstilsynet, der giver tilladelse og fører tilsyn. Gevinster på kryptoaktiver og NFT'er kan være skattepligtige, og reglerne varierer fra land til land.