Hvad er en stablecoin?

En stablecoin er en kryptovaluta, hvis værdi forventes at følge et bestemt aktiv. De fleste følger værdien af USD, men der findes også stablecoins for eksempelvis euro og guld. Fordelen er en stabil værdi over tid. Denne ultimative guide består af 3.500+ ord og 3 videoer.

• Lær alt om stablecoins, hvordan de fungerer, forskellige stablecoins og hvad de bruges til

• Se, hvor du kan købe stablecoins

• Naviger ved at klikke på et kapitel nedenfor →

Hvad er en stablecoin?

Hvad er en stablecoin, og hvordan fungerer den?

 I 2014 blev kryptovalutaen Tether (USDT) lanceret og blev dermed verdens første etablerede stablecoin. Dens peg er USD, hvilket betyder, at 1 USDT forventes at være 1 USD værd. Kryptovalutaen blev lanceret for at gøre det lettere at handle og overføre værdi på blockchainen.

Siden da er en lang række stablecoins blevet lanceret, og den samlede værdi er også steget kraftigt. Det ses tydeligt i to perioder, nemlig 2020–2022 og 2023–2025 (se grafen nedenfor). Ifølge Den Internationale Betalingsbank (BIS) var stablecoins' samlede markedsværdi omkring 320 mia. USD ved udgangen af maj 2026.

Samlet markedsværdi af alle stablecoins, 2015 – 2026:

(Billedkilde: Coinglass)

Værdien følger dens peg

Tanken er, at en stablecoin altid skal have samme værdi som sin peg. Eksempelvis forventes USDC og USDT at være præcis 1 USD værd. Er handlen ekstremt stor, kan der dog opstå situationer, hvor værdien går til 0,995 eller 1,005 USD. Forskellen er dog så lille, at den ikke bør påvirke valutaens funktion.

Årsagen til, at værdien forventes at holde sig til sin peg, er, at der ellers opstår en arbitragemulighed. Med arbitrage menes, at et aktiv kan købes til en lav pris ét sted og sælges dyrere et andet sted.

Eksempel: Hvis USDC handles til 0,95 USD på en børs, kan en investor købe den i håb om at sælge tættere på 1 USD. Kursen kan blive under målkursen, og gebyrer kan mindske en eventuel gevinst.

Nogle andre stablecoins kan også indløses til den værdi, de følger, på udstederens vilkår.

Det forudsætter dog, at der er tillid til dem, der har udstedt og på en eller anden måde står bag kryptovalutaen. Forsvinder tilliden, vil investorer ikke længere stole på, at de kan indløse kryptovalutaen til eksempelvis USD, hvilket kan få kursen på en stablecoin til at krakke.

Hvordan værdien forventes at blive stabiliseret, og hvordan værdien er dækket, gennemgås under de følgende overskrifter.

Forskellige typer stablecoins

Der er primært tre ting, der adskiller forskellige stablecoins.

1. Hvilken blockchain den håndteres på

2. Om dens peg er fiat eller et andet aktiv

3. Hvordan kryptovalutaens værdi holdes på det rigtige niveau

Nedenfor præsenterer vi 5 forskellige typer stablecoins, og hvordan de følger prisen på et underliggende aktiv, eksempelvis USD.

Dækket af fiatvaluta

En dækket, centraliseret stablecoin er udstedt af en virksomhed eller en gruppe virksomheder. De forventes at have et lige så stort beløb i det underliggende aktiv som værdien af deres stablecoin. Er udbuddet af kryptovalutaen 6 milliarder USD, forventes virksomhederne altså at have 6 milliarder i USD på bankkonti. Dermed er hver kryptovaluta »dækket« af det samme beløb i fiat.

Ejere kan indløse sådanne stablecoins på udstederens vilkår. En af de mest kendte i denne kategori er USDC, som udstedes af Circle. Circles vilkår beskriver, hvordan 1 USDC kan indløses til 1 USD. Indløsning af USDT følger Tethers vilkår, herunder krav til kunder og eventuelle gebyrer. Eksempler på stablecoins i denne kategori:

Dækket af et andet centraliseret aktiv

Det mest almindelige er, at en stablecoin er knyttet til en fiatvaluta, primært USD. Men der findes også coins, der er knyttet til et andet specifikt aktiv. Et eksempel er guld.

I dette tilfælde forventes udstederen altså at have fysisk guld svarende til værdien af de udstedte kryptovalutaer. En sådan stablecoin bliver en slags »kvittering« for, at personen ejer en vis mængde guld, og derfor vil værdien følge guldprisen. En af de mest kendte er PAX Gold, hvor hver coin svarer til 1 unse guld.

Da guldprisen er meget volatil, kan disse kryptovalutaer ikke bruges til præcis de samme formål som en kryptovaluta, der er knyttet til USD. Til gengæld bliver det en nem måde at investere i, opbevare og sende guld på.

Dækket decentraliseret coin

En decentraliseret, dækket stablecoin har ingen central part (virksomhed eller stat), der styrer valutaen. I stedet er den bygget op af smart contracts, som på forskellige måder sørger for, at værdien stabiliseres omkring dens peg.

Et eksempel på en stablecoin i denne kategori er DAI. DAI skabes primært ved at låse Ether (eller visse andre valutaer) i en smart contract.

Sikkerheden skal altid være mere værd end de DAI, der lånes ud. Kravet varierer afhængigt af, hvilket aktiv der låses, og 150 % er et almindeligt eksempel. Det betyder, at der skal låses Ether til en værdi af 150 USD i kontrakten, for at der kan trækkes 100 USD i Dai ud. På den måde er DAI dækket af værdien af en anden kryptovaluta.

Hvis værdien af Ether derimod falder, og belåningsgraden bliver for høj, bliver kontrakten automatisk likvideret. Det kan altså sammenlignes med et lån, hvor kryptovaluta bruges som sikkerhed for lånet.

Algoritmisk stablecoin

En algoritmisk stablecoin har ingen kapital, der »dækker« værdien. I stedet forventes værdien at blive fastholdt gennem forskellige kontrakter, der giver brugerne incitament til at værdisætte valutaen til dens peg – oftest USD.

Historisk har det været den mest ustabile løsning. Der er flere eksempler på, at peggen har kunnet holdes i længere tid, men når netværket er blevet udsat for ekstreme forhold, eller rygter har svækket tilliden, har peggen ikke kunnet holde.

Eksempler på algoritmiske stablecoins er:

Reserver med tilknytning til Bitcoin

Nogle stablecoinprojekter har aktiver med indirekte eksponering mod Bitcoin i deres reserver. Et eksempel er præferenceaktier udstedt af virksomheder, der ejer Bitcoin.

Apyx og Saturn tilbyder produkter med denne type eksponering.

Hvad bruges stablecoins til?

Deres primære fordel er, at volatiliteten ikke er lige så stor som for andre kryptovalutaer. Derfor kan disse kryptovalutaer eksempelvis bruges inden for følgende områder:

Trading

Kryptovalutaer er kendetegnet ved ekstrem volatilitet. Prisen kan gå over 10 % op/ned på én dag for de større valutaer og betydeligt mere for de mindre valutaer. Det er derfor ikke et stabilt aktiv. Undtagelsen er stablecoins, da deres værdi ligger i deres peg.

Derfor sker trading meget ofte til/fra en stablecoin for at »komme ind eller ud« af markedet uden at skulle veksle til fiatvaluta. Det gælder eksempelvis, hvis der handles på en decentraliseret børs, hvor der ikke kan handles med fiat.

En anden grund kan være, at personen vil have kontrol over sine aktiver i sin egen kryptowallet i stedet for at stole på en kryptobørs eller bank.

Betalingsmiddel

Fordi kryptovalutaer er så volatile, er det svært at bruge dem til at sikre betalinger. Skal der betales 0,1 bitcoin, kan værdien variere kraftigt fra dag til dag. Ved gæld eller betaling for varer kan det være nemmere at betale i stablecoins.

Da transaktioner med kryptovalutaer går ekstremt hurtigt sammenlignet med fiat, kan stablecoins også bruges til hurtige overførsler uden værditab.

Højere afkast

Generelt kan man få en højere rente i krypto, eksempelvis i USDC, end man får i fiat, når man har USD på en opsparingskonto. Nogle vælger derfor at veksle USD til stablecoins for at få et højere afkast.

(Billedkilde: Medium – APY)

Som vist under overskriften »Risici« findes der dog stablecoins, der er kollapset. Al investering i kryptovalutaer indebærer altså en høj risiko.

Risikojustering

Investorer søger altid risikospredning for at maksimere afkastet på lang sigt. Stablecoins kan på flere måder bruges til at skabe denne risikospredning i porteføljen.

• Udlån – At låne disse kryptovalutaer ud via decentraliserede låneplatforme (eksempelvis Aave) giver en stabil renteindtægt.

• Likviditetspuljer – De kan også bruges i likviditetspuljer på flere forskellige decentraliserede børser.

På den måde kan risikoen ikke kun spredes mellem forskellige kryptovalutaer, men også på tværs af flere tjenester og børser. Med stablecoins er det muligt at få et godt afkast, selv når hele kryptomarkedet falder kraftigt.

10 populære stablecoins

Sammenligning af populære stablecoins

 Der findes flere forskellige typer stablecoins. De bygger alle på den samme idé, men er opbygget forskelligt i både teknik og filosofi. Nedenfor kan du læse om nogle af de mest kendte stablecoins, som du kan handle.

1. USDC

USDC blev lanceret i september 2018 og er en af de mest anvendte kryptovalutaer i denne kategori. Valutaen blev skabt af Circle, som er et amerikansk selskab. USDC skal følge værdien af en amerikansk dollar, altså 1:1.

2. USDT

USDT (Tether) er skabt af virksomheden Tether Limited. Det var en af de første kryptovalutaer med en værdi knyttet til en fiatvaluta.

Tether har ikke dækning med præcis lige så mange USD som værdien af deres kryptovaluta. Eksempelvis oplyste de i 2019, at hver USDT var dækket med 0,74 USD i kontanter. I 2021 blev der offentliggjort en rapport om, at tallet kun var 2,9 %. Resten skulle være dækket af værdipapirer. Det har ført til en vis kritik af virksomheden.

I rapporten for tredje kvartal 2026 oplyste Tether, at 72,91 % af reserverne bestod af kontanter, likvide midler og andre kortfristede indskud. Billedet nedenfor viser fordelingen pr. 30. september 2026:

Fordeling af USDT's reserver:

(Billedkilde: Tether Q3-rapport)

3. UST

UST var en algoritmisk stablecoin, der blev brugt på blockchainen Terra. Kort fortalt skulle peggen holdes ved, at 1 UST altid kunne bruges til at købe kryptovalutaen Luna for 1 USD – og omvendt.

I foråret 2022 blev UST dog udsat for et ekstremt pres (det kan have været et koordineret angreb) via meget store salgsvolumener. Derfor mistede den sin peg, og tilliden faldt hurtigt, hvilket forværrede situationen yderligere. I løbet af et døgns tid var UST stort set intet værd, og en værdi på flere milliarder »gik op i røg«.

4. DAI

DAI blev lanceret i 2017, men historien går tilbage til 2014, hvor MakerDAO blev skabt, dvs. dem, der har skabt kryptovalutaen og har mulighed for at påvirke dens udvikling. I 2024 skiftede MakerDAO navn til Sky og lancerede efterfølgeren USDS. DAI findes stadig.

5. PAX Gold

PAX Gold er knyttet til guldprisen. Det sker ved, at hver token repræsenterer 1 oz. 24K guld. Det er virksomheden Paxos, der har guld som dækning for disse coins.

PAX Gold handles på Ethereums blockchain. Virksomheden er reguleret af New York State Department of Financial Services. PAX Gold kan altid indløses til guld eller USD hos Paxos.

6. BUSD

BUSD er en stablecoin, der bruges på BNB Chain. Den er dækket 1:1 af USD og udstedt i samarbejde med Paxos, dvs. den samme virksomhed, som har udstedt PAX Gold. Siden 2023 har Paxos dog ikke udstedt nye BUSD, og den kan derfor ses som et historisk eksempel på en dollarknyttet stablecoin.

7. True USD

True USD angives at være en af verdens første regulerede stablecoins, der er fuldt dækket af USD. Valutaen kan bl.a. håndteres på Ethereum, TRON og BNB.

8. Diem

Diem er navnet på den stablecoin, som Facebook begyndte at udvikle. Oprindeligt hed valutaen Libra, men den skiftede senere navn til Diem. Efter at have arbejdet på projektet fra 2019 til 2021 valgte virksomheden at stoppe udviklingen.

9. AMPL

AMPL er tænkt til at være 1 USD værd via algoritmer, der øger eller mindsker udbuddet. Er værdien eksempelvis 1,05 USD en dag, får alle ejere af AMPL flere coins. Er værdien i stedet 0,95 USD, falder antallet af coins i walleten. Ved at justere udbuddet forventes værdien dermed også at ændre sig.

10. Apyx

Apyx’ stablecoin apxUSD er delvist dækket af udbyttebetalende præferenceaktier fra virksomheder, der ejer Bitcoin. Udbytterne bidrager til afkastet på apyUSD, den særskilte token, som brugere modtager, når de indsætter apxUSD i Apyx’ vault.

Køb og veksling af stablecoins

Køb, salg og veksling af stablecoins sker nemmest på en større kryptobørs som eksempelvis Coinbase. Det er også muligt at købe på en decentraliseret børs (DEX). Begge muligheder beskrives grundigt nedenfor.

Køb og veksling på en centraliseret børs

Du kan købe USDC på Coinbase. En fordel ved denne kryptobørs er, at den er meget brugervenlig. USDT er blandt de stablecoins, Coinbase har begrænset for privatkunder i EØS.

1. Opret en konto

For at oprette en konto hos Coinbase skal du kun bruge en e-mailadresse og en adgangskode. Derefter skal du angive din adresse, og din identitet skal valideres, før du kan handle. Det gøres ved at uploade en kopi af dit ID-kort på handelspladsen. Normalt bliver verificeringen godkendt inden for et døgn, hvorefter du kan handle. Start med at gå til deres hjemmeside og klikke på »Sign up«.

2. Indsæt penge

Gå til »Settings« og derefter til »Payment Methods«. Her kan du vælge mellem flere forskellige betalingsmetoder. Kortbetaling er den hurtigste mulighed, da pengene kan bruges til handel inden for 1-2 minutter.

3. Godkendt kort

Bliver kortet godkendt, vises det med det samme på hjemmesiden. Derefter kan du indsætte penge med kortet.

4. Køb USDC

Klik på »Buy/Sell« øverst. Nu vises handelsvinduet, som du kan se på billedet nedenfor. Klik på symbolet for kryptovalutaen, og vælg USDC.

Vælg betalingsmetode under »Pay With«. Har du allerede penge på Coinbase, kan du vælge den saldo, som platformen viser for din konto – i eksemplet på skærmbilledet er det »EUR Wallet«. Ellers kan du vælge kortbetaling, hvis platformen viser det som en mulighed for din konto. Gennemse købet, og godkend det.

5. Send USDC fra Coinbase

Mange bruger Coinbase som deres kryptowallet og sender og modtager kryptovalutaer via denne konto. For at sende USDC vælger du »Send & Receive« øverst til højre.

Husk at kontrollere modtageradressen, inden du sender USDC. En gennemført transaktion kan ikke trækkes tilbage eller ændres. Hvis du sender til en anden Coinbase-bruger, kan den registrerede e-mailadresse eller det registrerede telefonnummer være nok.

Køb og veksling på en decentraliseret børs

På decentraliserede børser (DEX) er det ikke muligt at købe kryptovalutaer med fiat. I stedet foregår al handel i par mellem to forskellige kryptovalutaer.

Har du eksempelvis Ether, kan du veksle til USDC via Uniswap eller Sushiswap. Al handel på decentraliserede børser sker ved, at man bruger en webwallet til at interagere med børserne.

Risici ved stablecoins

Stablecoins – sikre eller en stor risiko?

Det kan virke sikkert at købe kryptovalutaer, hvis værdi er knyttet til USD eller en anden fiatvaluta. Men det er vigtigt at forstå de risici, der opstår.

Regulering

I flere lande er der bekymring for, hvordan stablecoins kan destabilisere det finansielle system. Uden regulering kan i princippet hvem som helst skabe en stablecoin og påstå, at den er dækket – noget, der kan være svært at bevise. Dermed bliver det privatpersoner og virksomheder, der »skaber« penge, noget som stater og banker har haft monopol på.

Hvordan reguleres stablecoins i EU og USA?

I 2022 fremlagde EU MiCA (Markets in Crypto-Assets Regulation), som er et fælles regelsæt for kryptoaktiver i EU og også omfatter EØS. Forordningen behandler bl.a. stablecoins. MiCA-reglerne begyndte at gælde fuldt ud i EU i 2024.

Bl.a. skal USDC og USDT regnes som e-pengetokens (EMT). Tokens, der er knyttet til en kurv af valutaer eller råvarer, regnes i stedet som tokens, der henviser til aktiver (ART). I hvert EU-/EØS-land er der en national kompetent myndighed efter MiCA, som fører tilsyn med, at reglerne for stablecoins overholdes i landet.

I USA er arbejdet med at regulere stablecoins også gået videre. I juli 2025 blev GENIUS Act underskrevet og blev til lov, hvilket gør den til det første omfattende føderale regelsæt for stablecoins i USA.

Algoritmen virker ikke

Med algoritmiske stablecoins er der risiko for, at algoritmen ikke virker. Det kan se stabilt ud i teorien, men når der kommer uro på markedet, viser det sig i praksis, om peggen virkelig holder. I foråret 2022 faldt UST netop af denne årsag.

Det unikke ved UST var, at 1 UST altid kunne veksles til Luna til en værdi af 1 USD. På samme måde kunne 1 USD i Luna veksles til én UST. Det, der så skete, var, at udbuddet af den ene valuta faldt (burning), mens den anden steg. På den måde opstod der altid en arbitragemulighed, hvis en UST blev handlet for mere eller mindre end 1 USD.

Eksempel: Hvis UST eksempelvis blev handlet for 0,95 USD, kunne investorer købe 100 UST for 95 USD og derefter veksle dem til LUNA til en værdi af 100 USD.

Dette incitament forventedes at stabilisere peggen. Og peggen holdt sig da også på den korrekte værdi i længere tid. Men algoritmen viste sig ikke at være holdbar, når der opstod et ekstremt salgspres.

I foråret 2022 »krakkede« både aktiemarkeder over hele verden og kryptomarkedet. LUNA faldt hurtigt i værdi, og det skabte bekymring på markedet for, at også dens »søstervaluta« UST ville blive trukket med i faldet og miste sin peg. Det er ikke usædvanligt, at stablecoins mister lidt af deres peg under voldsomme markedsforhold, men i dette tilfælde skabte algoritmen en kraftig nedadgående spiral.

(Billedkilde: Coinbureu)

Når UST blev vekslet til Luna, faldt udbuddet af UST, samtidig med at udbuddet af Luna steg. Et øget udbud giver en lavere pris – på et marked, der allerede var ved at krakke. Med et meget stort salgspres på UST blev inflationen i Luna ekstrem, hvilket kun fremskyndede krakket.

Derudover går der rygter om, at der blev gennemført et koordineret angreb, som udnyttede den svaghed, der trods alt var i algoritmen. Det skete netop ved at skabe et massivt salgspres på UST for dermed også at presse prisen på LUNA ned. Der findes endda forklaringer på Twitter om, hvordan et sådant angreb kunne gennemføres, og de blev offentliggjort længe før krakket. Det var altså en sårbarhed, som nogle havde opdaget og påpeget, men som udviklerne bag Terra og UST ignorerede.

Centraliserede coins – virksomhederne bestemmer

En centraliseret stablecoin er udstedt af en virksomhed (eller flere virksomheder), hvilket betyder, at de har magten til at påvirke valutaen. Det kræver derfor, at man stoler på virksomhederne. En løsning på det er i stedet at vælge decentraliserede stablecoins.

Dækningen findes ikke

Tether får nogle gange kritik for, at deres kryptovaluta ikke er fuldt dækket af USD. I stedet har virksomheden obligationer og andre værdipapirer.

Sammenlignet med eksempelvis USDC er Tether betydeligt mindre gennemsigtig om værdien af de aktiver, de ejer for at dække valutaen.

Skulle det vise sig, at virksomheden ikke har fuld dækning for de USDT, den har udstedt, kunne tilliden falde, og mange ville forsøge at indløse deres valuta. Hvis det så ikke var muligt, ville tilliden falde endnu mere osv.

Er der ikke sikker dækning for valutaen, kan dens værdi altså falde langt under det aktiv, den er knyttet til.

CBDC vs Stablecoins

CBDC står for Central Bank Digital Currency og er altså statsligt udstedte penge, der håndteres på en blockchain. Digitale centralbankvalutaer er allerede udstedt i flere lande.

CBDC i korte træk

En CBDC er en digital udgave af et lands valuta, som udstedes direkte af centralbanken. I dag går de fleste digitale betalinger gennem en bank, en kortudsteder eller en betalingsformidler – uanset om det drejer sig om betaling af en regning eller en kortbetaling.

En CBDC kan udformes, så den ikke er afhængig af bankernes systemer, men har centralbanken bag sig – på samme måde som kontanter. Den kan dermed fungere som et alternativ, hvis bankernes eller kortselskabernes systemer rammes af alvorlige forstyrrelser, og give flere end bankerne adgang til betalingsinfrastrukturen.

(Billedkilde: Finadium)

Forskellen mellem CBDC og stablecoin

Der er et par punkter, hvor CBDC og stablecoins adskiller sig fra hinanden.

Det samme – eller tilsvarende værdi

CBDC er det samme som fiat. Eksempelvis vil en digital centralbankkrone have samme pålydende værdi som en krone på en bankkonto. En stablecoin følger derimod værdien af en anden valuta. Eksempelvis følger USDC værdien af USD, men det er ikke præcis det samme.

Udsteder

CBDC udstedes af stater og kontrolleres dermed af dem. Det er staten, der bestemmer udbuddet, hvem der får adgang til tjenesten, og eventuelt hvad der må købes med valutaen.

En stablecoin kan udstedes af en virksomhed, en organisation eller en løst sammensat gruppe. De, der har tillid til dem, vil så bruge kryptovalutaen til den fastsatte værdi. Eksempelvis kan en DAO skabe og bruge sin egen stablecoin.

Vigtigt: DAO = decentraliseret autonom organisation. Kan sammenlignes med en løst sammensat gruppe mennesker, der kun kommunikerer digitalt og arbejder mod det samme mål (har samme interesse). Via smart contracts stemmes der om ændringer, der påvirker udviklingen af det fælles projekt.

Centraliseret eller decentraliseret

CBDC er kontrolleret af en central part – i dette tilfælde en stat. Det betyder også, at hver transaktion kan spores til en bestemt person, på samme måde som kortbetalinger kan spores i dag. En kritik af CBDC er derfor, at stater får endnu større kontrol over, hvordan borgerne bruger deres penge.

Stablecoins kan være helt decentraliserede og dermed åbne for alle i hele verden. De afspejler dermed tydeligere ideologien bag eksempelvis bitcoin.

Stablecoins eller CBDC

På billedet nedenfor kan du læse om forskellene mellem stablecoins (decentraliserede) og CBDC (centraliseret).

Fordele og ulemper

Fordele ved stablecoins

Mere stabil værdi end andre kryptovalutaer – Kryptovalutaer har høj volatilitet, dvs. kursen kan ændre sig meget kraftigt på kort tid. Det er ikke usædvanligt, at bitcoin går 2-4 % op/ned på bare én dag. Stablecoins har i stedet en stabil kurs, da værdien eksempelvis følger en fiatvaluta.

Nemmere ved betalinger og overførsler – Skal en butik tage imod kryptovalutaer som betaling, bliver prisfastsættelsen meget svær. En vare, der koster 100 USD, vil koste forskelligt hver dag afhængigt af den aktuelle bitcoinkurs. Ved betalinger og overførsler, hvor der kræves en stabil værdi, kan stablecoins bruges.

Smidig til trading – Stablecoins bruges i vid udstrækning til trading, eksempelvis for nemt at kunne gå ind og ud af kryptomarkedet uden at skulle veksle til fiat. Dermed kan man stadig bruge en almindelig kryptowallet til at opbevare aktiverne. Læs mere om kryptowallets her.

Ulemper ved stablecoins

Kræver tillid til udstederen – I teorien kan hvem som helst skabe en stablecoin – en kryptovaluta, der på sin hjemmeside angives at have samme værdi som eksempelvis USD. For at disse kryptovalutaer kan bevare deres værdi, kræves der dog stor tillid til udstederne. Kan man stole på, at valutaen er dækket, eller at den algoritme, der bruges, virker?

Der findes stablecoins, der er blevet helt værdiløse – Flere stablecoins er blevet helt værdiløse. Primært drejer det sig om coins, hvor stabiliteten er skabt af algoritmer og ikke af dækning i fiat. Et eksempel er, da UST faldt i værdi fra 1 USD til nogle få cent på bare nogle døgn. I dette tilfælde blev årsagen anset for at være et overbelastningsangreb mod den algoritme, der skulle holde værdien stabil.

Kan blive reguleret – Hvis stater vælger at regulere stablecoins, vil anvendelsesmulighederne blive kraftigt indskrænket. Eksempelvis kan transaktioner spores til personer, og betalinger/overførsler til tjenester kan blokeres. Det strider helt mod den decentraliserede ideologi bag kryptovalutaer.